Undervisningsplan
I efteråret 2014 udbydes Kultur&Kapital igen i Aarhus og København.
Som altid bliver det på en ganske
unik lokation. Tidligere har det været
Aarhus Teater, ARoS, Det Kgl. Bibliotek, Nationalmuseet og det
gamle Aller Media hus.
Undervisningen baseres på faglige indlæg med teorier og værktøjer, som deltagerne skal anvende på
aktuelle cases og problemstillinger.
Der undervises hver anden tirsdag kl. 13.00-17.00 (se specifikke datoer under hvert modul).


Modul 1

Aarhus: Tirsdag den 23. september kl. 13.00-17.00
København: Tirsdag den 30. september kl. 13.00-17.00
Hvad er kulturel fundraising? Hvad kan du få støtte til – og hvor?
På uddannelsens modul 1 giver vi dig et godt overblik over, hvad fundraising er, og hvordan det kan supplere sponsering og dermed høste de oplagte synergieffekter. Dernæst kortlægger vi, hvad der kendetegner kulturel fundraising, hvad du kan få støtte til og hvor du skal søge på tværs af private fonde og offentlige puljer. Hovedfokus vil generelt være på de danske fonde, som i disse år bevilger flere og flere penge til kulturelle formål – en tendens der ser ud til at fortsætte.
Udvalgt indhold
- Hvad er kulturel fundraising
- Hvad kan du få støtte til
- Hvor skal du søge
- Det danske fondsmarked
- Udviklingstendenser og trends
- Oplæg fra spændende og relevant person
SAMLET UDBYTTE
18 timers undervisning med oplæg, diskussion og case-arbejde
Relevante værktøjer og viden til det daglige arbejde
Styrket netværk


Modul 2

Aarhus: Tirsdag den 7. oktober kl. 13.00-17.00
København: Tirsdag den 28. oktober kl. 13.00-17.00
Hvordan arbejder du strategisk med sponsering og møder sponsors forventninger?
På modul 2 tager vi de strategiske briller på, og gennemgår hele processen for sponsorarbejdet. Fra de indledende analyser og salgsarbejdet til aftaleindgåelsen og den løbende drift og udvikling af sponsoraterne. Vi diskuterer også sponsorernes forskellige motiver, som omfatter alt fra imagepleje og hospitality til ren velgørenhed.
Udvalgt indhold
- Udvikling af sponsorstrategi
- Sponsorers motiver og forventninger
- Kultursponserings styrker og svagheder
- Attraktive ydelser og rettigheder i et sponsorat
- Relevant oplæg fra udbyder med praktisk erfaring

Modul 3

Aarhus: Tirsdag den 21. oktober kl. 13.00-17.00
København: Tirsdag den 11. november kl. 13.00-17.00
Hvordan tænker en fond? Og hvordan kommer du i mål med din ansøgning?
På uddannelsens modul 3 sætter vi fokus på de danske fonde og hvordan der ageres fra den anden side af bordet. Der vil være et oplæg fra en større dansk fond, med fokus på kultur, som vil komme med gode råd, tips og idéer til dit kulturprojekt og din ansøgning. Dernæst giver vi dig indsigt i nye vinkler til din fondsansøgning, budget og finansieringsplan, m.v. samt gode råd til ansøgningsprocessen – herunder gode råd til lobbyarbejde, den gode ansøgning og generel kvalitetssikring.
Udvalgt indhold
- Hvad lægger fondene vægt på, og hvordan kommer du i dialog med dem?
- Nye vinkler på din fondsansøgning, budgetter, m.v.
- Hvordan vinkler og matcher du dit projekt til fondene?
- Gode råd til ansøgningsprocessen og kvalitetssikring
- Oplæg fra en større dansk fond

Modul 4

Aarhus: Tirsdag den 4. november kl. 13.00-17.00
København: Tirsdag den 25. november kl. 13.00-17.00
Hvilke ydelser og rettigheder skal sponsoratet indeholde, og hvordan skal det sælges?
På modul 4 går vi mere ned i det praktiske arbejde med sponsering. Vi gennemgår, hvordan du udvikler et attraktivt sponsorat, og hvordan du skal prisssætte og sælge det. Du bliver rustet til at afdække markedet for de mest potentielle sponsorer og tage kontakt til dem på en professionel måde. Endelig kigger vi på organiseringen af sponsorarbejdet samt fordele og ulemper ved outsourcing af salg. Vi slutter af med et oplæg fra Nels Petersen, kommunikationsdirektør i Nykredit, som giver et indblik i en sponsors strategi og forventninger til en samarbejdspartner.
Udvalgt indhold
- Hvad er kulturel fundraising
- Hvad kan du få støtte til
- Hvor skal du søge
- Hvad er kulturel fundraising
- Hvad kan du få støtte til
- Hvor skal du søge

Eksamen

Aarhus & København (samlet): Mandag den 1. december kl. 12-20 i København
Fælles afrunding på uddannelsen med en konkret eksamenscase og middag
Eksamen baseres på en aktuel case, som deltagerne skal løse i grupper. Den enkelte gruppe har tre timer til at komme med et oplæg på løsningen af opgaven. Dagen afsluttes med udlevering af eksamensbevis samt en god middag.

